EXIT aksent sandkasse

En sandkasse i haven giver børnene mange muligheder for sjove og kreative lege. Og forældrene kan have store fordele af de følgende tips om vedligeholdelse, fx: hvordan kan man bevare sikkerheden, holde sandkassen fri for insekter, undgå at sandet ryger uden for sandkassen mm?
I nedenstående tips giver vi dig svar på de mange spørgsmål om sikkerhed, placering, indhold og vedligeholdelse.

1. Placer sandkassen på et sted med tilstrækkelig sol

Hvor har du anbragt sandkassen – eller hvor i haven har du overvejet at placere den? Hvis man anbringer en sandkasse på et mørkt og fugtigt sted, kan sandet meget nemt blive muggent. Det er derfor en god ide at vælge en solrig placering og måske anbringe en parasol til at beskytte børnene mod for kraftig sol. Dette vil også kunne give børnene en fornemmelse af at være ved stranden.

Det er desuden vigtigt, at sandkassen er placeret, så der er mulighed for, at vand (fx regnvand) kan løbe væk – og helst i lidt afstand fra træer, så børnene ikke skal have problemer med nedfaldene grene og blade i sandkassen.

2. Fyld sandkassen med specielt sandkassesand

Det er bedst at anvende sandkassesand. Sandet er vasket og siet. Det har fine sandskorn, og det er derfor perfekt at lege i for børnene. Efter at sandkassen er fyldt, er det klogt jævnligt at tjekke sandet for skarpe genstande. Et andet godt råd er at placere en ukrudtdug under sandet, så sandkassesandet ikke bliver blandet med jord nedefra, men det lader stadig vandet sive væk – samt forhindre ukrudt i at vokse op i sandet.

3. Dæk sandkassen til, når den ikke bruges

For at forhindre snavs, løse genstande og dyr i at komme i sandkassen kan man lægge et dække over den, når den ikke er i brug. Så bevarer man en ren sandkasse til børnenes leg.

Nogle sandkasser har et cover inkluderet, til andre sandkasser kan det tilkøbes – eller man kan være kreativ og lave et selv ud af f.eks. en presenning. Uanset hvad, er det en god idé, at coveret har specielle huller, som tillader regnvand at trænge igennem og bevare sandet friskt og ventileret.

4. Undgå at spise i sandkassen

Er børnene begyndt at blive sultne efter al den ”sandkagebagning”? Så lad dem tage en pause uden for sandkassen. Insekter elsker spildt juice, slikkepinderester og kagekrummer. Heldigvis er insekter mindre interesserede i de hjemmelavede ”sandkager”. Børnene kan især diske op med fantasifulde bagerier i sandkasse med køkken (sandpit with kitchen), hvor de rigtigt kan jonglere med potter og pander.

Men hvad gør man, hvis insekter alligevel myldrer ind? Tjek dit eget køkken for krydderurter og gemte krydderier. Kanel er fx fantastisk til at holde fluer og myg væk, og sort peber jager myrer på flugt, og hvis man vander med krydderurteafkog i og omkring sandkassen, bliver børnene ikke længere forstyrret af uindbudt kryb.

5. Erstat sandet i sandkassen med nyt, når det er nødvendigt

Hvor tit skal sandet i sandkassen fornyes? Vi anbefaler at udskifte sandet en gang om året, og to gange, hvis det bruges meget og af mange børn. Hvis man overdækker sandkassen hver gang, den har været i brug, kan sandet måske holde længere. Alle haver er naturligvis forskellige, så tjek sandet regelmæssigt og skift det, når det er nødvendigt.

6. Undgå for meget rod omkring sandkassen

Ud over at holde sandkassen ren og sikker er det sikkert også et ønske, at resten af haven og huset er rent, og da børn elsker at bære rundt på spande med sand efterladende en hale af sandspor, er det en god ide at opsætte regler for, i hvilke områder børnenes leg foregår, så mest muligt af sandet bliver i sandkassen.

Hvis børnene har fået meget sand på sig, er det en god ide at drysse talkum på, så er det let at tørre sandet af.
Forhåbentlig kan disse tips være med til at både børn og voksne får størst mulig fornøjelse af sandkassen.

Se alle vores sandkasser

Product added to wishlist
Product added to compare.