Løbecykler

Løbecykler gør det sjovt for børnene at træne deres balance og koordinering. Løbecyklen har ingen pedaler - og gør det nemt for barnet selv at styre farten. Løbecyklen giver masser af sjov og bevægelse for barnet - og gør spriget op til en rigtig cykel nem. Løbecykler kan bruges som træning af børn fra ca. 2 år.

Køb Løbecykel og balancecykel - Stort udvalg - Fri fragt

Kvalitetsbevidste løbecykler  

Løbecykler er populære som aldrig før; og det med god grund. Som en helt naturlig del af børns udvikling er en løbecykel første spæde skridt på vejen mod at lære at cykle rigtigt med pedaler. En løbecykel udvikler ganske simpelt dit barns balanceevne, hvilket yderligere giver dit barn meget bedre forudsætninger for at cykle på en traditionel cykel, når dette skal læres. Løbecyklen vil derfor - med garanti - spare dit barn for en masse uheldige fald på jernhesten, da løbecyklen allerede har givet dit barn en fundamental forståelse for, hvordan man rent motorisk skal gebærde sig på en 2-hjulet cykel uden pedaler. Hos Udeleg finder du et bredt udvalg af kvalitetsbevidste løbecykler, som alle har fokus på sikkerhed og den gode køreoplevelse hos børn.

Hvad er en løbecykel?

En løbecykel, også kaldet en børnecykel eller balancecykel - er et fantastisk redskab når dit barn skal introduceres for glæden ved at cykle. En løbecykel er nemlig et simpelt køretøj uden pedaler, der er designet til børn, som skal til at lære at cykle. 

Cyklen hjælper med at opbygge balance og koordinationsevne, hvilket er afgørende, når barnet skal op på en almindelig pedalcykel senere. Så lad dit barn hoppe på en løbecykel, og lad rejsen mod at blive en dygtig og glad cyklist begynde. 

Hos Ude-Leg forhandler vi løbecykler i høj kvalitet og til flere aldre og niveauer. Så gå på opdagelse i sortimentet med det samme, og lad dit barn opleve verden på to hjul. 

Hvorfor vælge en løbecykel fra Ude-Leg?

Hos Ude-Leg har vi sørget for at have et spændende udvalg af forskellige slags løbecykler, så du kan finde den rigtige til lige netop dit barn. Alle løbecykler er lavet i høj kvalitet med fokus på sikkerhed og motorisk udvikling. Du kan vælge mellem forskellige materialer, blandt andet plastik, træ eller aluminium.

Uanset hvilket materiale du foretrækker, er sikkerheden sat i top og du vil gøre en glimrende investering i dit barns fremtid. Vi har også sørget for forskellige farver og designs, så dit barn kan finde en løbecykel som passer 

Løbecykel i træ

Løbecykler i træ har i mange årtier været et populært valg til mindre børn. Disse cykler kombinerer træets naturlige skønhed med funktionaliteten af en løbecykel. Løbecykler i træ har et tidløst design, og de er ofte udarbejdet med omhu og opmærksomhed på detaljer.

Hos Ude-Leg kan du nemt finde en løbecykel i træ, som dit barn vil have glæde af i flere år. Vi tilbyder forskellige designs, især med dyretemaer. Se for eksempel vores løbecykel træ - Abe eller løbecykel træ - Panda. Med disse kreative løbecykler kan dit barn eksempelvis lege opdagelsesrejsende i junglen eller andre eksotiske områder. 

Alle vores løbecykler i træ er designet til børn i alderen 2½ - 5 år. 

Berg løbecykel

Hos Ude-Leg er vi stolte af at kunne forhandle det kvalitetsbevidste mærke Berg Biky. Med en Berg løbecykel, får du en løbecykel i et flot og moderne design, hvor sikkerhed, komfort og æstetik er prioriteret højt. 

Berg løbecykler er lette i vægt, hvilket gør dem behagelige og nemme at manøvrere rundt på. Samtidig sørger skridsikre håndtag og diverse indstillinger af cyklen, for at sikkerheden er i top. 

Berg løbecykel er også kendt for at være yderst let at samle. De er sammensat af få dele, og der følger altid brugervenlige brugsanvisninger med. 

Løbecykel til drenge

Vi har mange populære og seje løbecykler til drenge, som er glade for fart over feltet. Se for eksempel vores løbecykel Berg Biky City. Denne cool og unikke løbecykel fås både i en flot rød og grøn farve. Den har en robust men let ramme, og er endda udstyret med en cool sort forgaffel. 

Berg Biky City cyklen er beregnet til børn i alderen 2-5 år. Så køber du den allerede, når dit barn fylder 2 år, har dit barn mulighed for at have glæde af den i mange år. 

Vi udbyder også en mere offroad udgave af denne løbecykel, der går under navnet Berg Biky Cross

Denne model er udstyret med offroad dæk, så dit barn nemmere kan køre på eksempelvis grus. Løbecyklen har letvægts aluminiums fælge, og sadlen er unik med sit sporty look og gode komfort. 

Løbecykel til piger

Vi har også et bredt udvalg af løbecykler til piger, uanset stil og præferencer. Se for eksempel vores yderst populære og stilfulde Berg retro biky. Denne unikke Berg løbecykel fås både i en flot lyserød eller støvet grøn farve. I stedet for en løbecykel kurv, medfølger der en flot cykeltaske, som nemt kan sættes fast på styret.

Der er også et stort fokus på sikkerhed ved denne løbecykel, og derfor kan styret reguleres i følgende 2 positioner:

  • Sikkerheds-mode: I denne tilstand kan styret ikke drejes så skarpt, hvilket gør det ideelt for de yngre og lidt uerfarne børn. 

  • Færdigheds-mode:  Når barnet har fået styr på det grundlæggende, kan denne position aktiveres. Her kan styret drejes mere, så der er mere bevægelig frihed til at suse af sted.

Hvornår skal jeg købe en løbecykel? 

Løbecykel 2 år

Som tommelfingerregel er det omkring 2 års alderen, at børn er klar til at prøve kræfter med en løbecykel. Alle børn er dog forskellige, og er dit barn ikke klar ved 2 års alderen, er der bestemt ingen  grund til bekymring. 

Du kan sagtens finde en løbecykel, som passer til et barn på eksempelvis 3 eller 5 år. 

De fleste løbecykler er endda designet således, at de sagtens kan bruges lige fra 2 til 5 års alderen. Det er gjort muligt, da man på mange af dem kan indstille højden på både sadel og styr. 

Det vigtigste er dog, at barnet føler sig komfortabel på løbecyklen. Det skaber de bedste forudsætninger for at udvikle gode motoriske færdigheder, inden løbecyklen skiftes ud med en rigtig cykel. 

Løbecykel 3 år 

Når dit barn rammer 3 års alderen, er en løbecykel stadig en fremragende mulighed for at øge deres motoriske færdigheder og selvtillid. Selvom mange børn starter på løbecykler allerede ved 2-års alderen, er det aldrig for sent at introducere dem for dette fantastiske redskab. 

Mange løbecykler kan nemlig justeres i højden, hvilket betyder, at de kan tilpasses børn i forskellige aldersgrupper. For en 3-årig kan en løbecykel ikke kun være sjov, men også forberede dem på overgangen til en rigtig cykel. Husk altid at vælge en model, hvor barnet føler sig mest komfortabel.

Løbecykel 4 år

Ved 4 års alderen er mange børn allerede godt fortrolige med løbecyklen og dets funktioner. Dog kan en 4-årig stadig drage nytte af og have glæde af en løbecykel, især hvis de endnu ikke har taget skridtet op til en rigtig cykel.

 Løbecykler til 4-årige bør stadig være justerbare, så de passer til barnets størrelse og vækstrate. På dette alderstrin kan løbecyklen også hjælpe med at forbedre barnets balance og koordination, hvilket vil gavne dem, når de skifter til en cykel med pedaler. Som altid er det essentielt at finde en løbecykel, der passer til barnets behov og komfortniveau.

Løbecykler som substitut for 3-hjulede cykler   

I gamle dage - eller rettere for 15-20 år siden - fandtes der slet ikke løbecykler i Danmark. I stedet var det den karakteristiske 3-hjulede cykel, som var de fleste børns første bekendtskab med, hvad der tilnærmelsesvis skulle minde om en almindelig cykel. Men den 3-hjulede cykel hjalp - og hjælper stadig - ikke børn med at udvikle deres balanceevne, hvorfor man skal være betænkelig ved udelukkende at lade børn cykle rundt på 3-hjulede cykler. Ikke desto mindre lærer børn at træde i pedalerne ved at cykle rundt på en 3-hjulet cykel, og derfor er det dog også rationelt at have en 3-hjulet cykel til rådighed på hjemmefronten. Når barnet så først har fået koordineringen og balanceringen med de 2 hjul på plads, er overgangen fra løbecykle til rigtig cykle forholdsvis lille. Med løbecyklen skal du derfor heller ikke bekymre dig om, at dit barn sakker bagud i forhold til jævnaldrende børns motoriske færdigheder. 

Bedste udvalg af løbecykler

Hos Udeleg finder du et spændende udvalg af forskellige løbecykler. Vi har både løbecykler lavet i plastik, træ, aluminium etc. Fælles for alle vores løbecykler er, at de er medvirkende til at styrke dit barns koordinering og balance. Èn af vores yndlingsløbecykler er bl.a. vores rå Ybike Original, som er en prisvindende løbecykel med et anderledes, flot design. Flere empiriske undersøgelser har vist, at denne løbecykel har forbedret børns balance og koordination med hele 70% på blot 14 dage.

Ydermere har vi mange andre mere klassiske løbecykler i forskellige farver i træ. Du finder både vores smarte sortmalede løbecykel af træ eller vores søde løbecykel med kattemotiv, som begge har rigtige luftdæk implementeret; ligesom man ser det med rigtige cykler. Du skal dog ikke tøve med at investere i en løbecykel til dit barn, da det giver barnet det bedste fundament for at lære at cykle rigtigt. Dermed er der tale om en vigtig investering i dit barns fremtid.   

Viser 1-12 af 12 element(er)
Product added to wishlist
Product added to compare.