Vipper
Vipper er en sjov måde for børnene at træne både samarbejde og motorik. Som børnene vipper op og ned er de nødt til at koordinere sammen og stole på hinanden. Når de sidder oppe i luften kan de se ud over verden, og når de står på jorden kan de sætte af med benene for på ny at vippe til vejrs.
Her på Udeleg tilbyder vi både traditionelle vipper og roterende vipper som kan dreje rundt om sig selv mens de vipper op og ned.
Vippen – social og motorisk leg
Der er ikke nogen klar enighed om hvornår vippen blev opfundet, men historiske kilder helt tilbage fra 1600-tallet nævner vipper som et populært legetøj for børn. Sandsynligvis har vippen eksisteret ligeså længe som mennesket har været i stand til at balancere en planke på et punkt over jorden. Det er da også med god grund at vippen med sit ellers relativt simple koncept har været så populær gennem historien. Den er simpelthen et vanvittigt godt legetøj!
Først og fremmest er vippen et genialt motorisk legetøj, hvor barnet kan fokusere på både balance, bevægelse og sin egen styrke. Derudover er vippen et fantastisk socialt legetøj, hvor kommunikation og samarbejde med andre børn er i fokus. Enten via rytme eller snak er børnene nødt til at koordinere op-og-ned-bevægelserne, og hvis det ene barn gerne vil have lov at sidde øverst i længere tid, har det andet barn mulighed for at lære om kompromis. Børnene lærer at have tillid til hinanden – f.eks. tillid til at det nederste barn ikke bare springer af vippen, så snart man er oppe.
Selvom den traditionelle op-og-ned-vippe er et genialt legetøj i sig selv, vil vi her hos Udeleg gerne være med til at tage vipning op på det næste niveau. Derfor har vi udover almindelige vipper også en række roterende vipper som foruden at kunne gå op og ned også kan dreje 360 grader rundt. Med denne helt nye dimension åbnes der op for en række nye muligheder i legen hvor motorik og samarbejde kan udfolde sig på en måde som ikke kan lade sig gøre med den traditionelle vippe.